Skal indvandrere udvises hvis de begår en alvorlig forbrydelse?

Hvordan ville du have det, hvis nogen blev tvunget til at forlade landet efter at have kaldt det hjem i mange år, fordi de begik en forbrydelse?

Hvad er din mening om balancen mellem retshåndhævelse og beskyttelse af samfundsmedlemmer, uanset deres immigrationsstatus?

Hvordan kan frygten for udvisning påvirke en persons vilje til at engagere sig i samfundstjenester, såsom at anmelde forbrydelser eller søge lægehjælp?

Hvis nogen har været en positiv bidragyder til et samfund i årevis, bør en enkelt alvorlig forbrydelse så slette alle deres gode gerninger?

På hvilke måder kan en politik med at udvise immigranter for alvorlige forbrydelser påvirke følelsen af sikkerhed og tillid i indvandrersamfund?

Hvad bør prioriteterne være for lokal retshåndhævelse: opretholdelse af føderale immigrationslove eller fokus på lokalpoliti og sikkerhed?

Kan konceptet om en fristed by eksistere side om side med nødvendigheden af at opretholde loven og beskytte borgerne mod kriminalitet?

Mener du, at udvisningspotentialet for alvorlige forbrydelser virker afskrækkende mod sådanne forbrydelser, eller har det den modsatte effekt?

Hvor skal vi trække grænsen for at afgøre, om en indvandrer, der har begået en alvorlig kriminalitet, har givet afkald på deres ret til at blive i deres adoptivland?