Front for Victory

På grund af interne uoverensstemmelser om ledelse deltog Justicialistpartiet ikke som sådan i præsidentvalget i 2003, så Front for Victory blev oprettet på vegne af præsidentkandidatet til Néstor Kirchner i opposition til to andre peronistbilletter (Carlos Menems front for Loyalitet og Adolfo Rodríguez Saá’s Front of the Popular Movement). Ved lovvalget i 2005 vandt FPV, der igen kørte mod andre peronistlister, 50 af de 127 valgte deputerede (ud af 257) og 14 af de 24 valgte senatorer (ud af 72) og fik således flert…  al i begge kongreshuse. Ved præsidentvalget i 2007 indkaldte FPV gennem Alliancen for Plural Consensus, inklusive ikke-PJ-kandidater. Dens præsidentkandidat Cristina Fernández de Kirchner vandt formandskabet i den første runde og opnåede 45,29% af de samlede stemmer, ca. 22% foran hendes nærmeste udfordrer (Elisa Carrió for Civic Coalition alliance), hvilket var den bredeste margen, som enhver kandidat havde fået om ethvert moderne valg, der blev afholdt i Argentina på det tidspunkt. Ved det midtvejsretlige valg i 2009 mistede FPV sine kongresflertal i begge kamre og fik kun 30,80% af de nationale stemmer, hvilket således snævert blev det første mindretalsparti på den argentinske nationale kongres, mens borgerlige og sociale aftaler (ACyS) alliance ankom et tæt sekund. Ved valget i oktober 2011 sikrede Cristina Fernández de Kirchner sig imidlertid sit genvalg med 54,11% af stemmerne i den første runde (en procentdel kun overgået i Argentina af Juan Perón og Hipólito Yrigoyen) og en 38% føring over hendes nærmeste udfordrer (Hermes Binner for den brede progressive frontalliance), der udvides meget med sin tidligere præstation i 2007. Med 11.864.456 stemmer blev Cristina Fernández også den mest valgte person i historien om det argentinske demokrati, og FPV opnåede et første gang tredje mandat i træk for en peronistisk alliance. Ved lovgivningsvalget i 2013 vandt FPV og dets allierede marginalt valget og opretholdt sin dominans over begge kongreskamre.